Analsex deler vandene hos både mænd og kvinder. Der er dem, der nyder det og holder af det, og der er dem, som ikke bryder sig om det. Uanset hvad er det 100% op til jer at eksperimentere med sex, hvor enten manden eller kvinden (eller begge parter) helt eller delvist penetreres i endetarmsåbningen.

Er det første gang, I kaster jer ud i sexformen sammen, er det en hjælp at gøre brug af gode råd og fif, så I begge får en dejlig og nydelsesfuld oplevelse.

Forspillet og opvarmningen er altafgørende

Det er vigtigt, at I bruger god tid på forspillet, før I kaster jer ud i at lege med anal sex. Begge parter skal være opvarmet, så kroppen slapper af. Det kan blive en ubehagelig oplevelse, hvis kroppen ikke er afslappet. Det vil helt naturligt føre til, at musklerne omkring endetarmsåbningen trækker sig sammen, så penetration blive sværere.

Det psykiske spiller en stor rolle i denne forbindelse. Du vil være mest afslappet og afspændt sammen med en person, du holder af og har tillid til. For at få de bedste oplevelser med analsex, skal du være sammen med en partner, du kan være dig selv med og én, du har tiltro til.

Leg med oplevelsen og brug sexlegetøj i begyndelsen

For mange nybegyndere er anal sex en stille og gradvis proces. Sørg for at gå stille og blidt til værks så I begge får en god oplevelse både mentalt og fysisk. I starten kan det være det rette med at pirre den anden med en finger i numsen. Det kan foregå i forbindelse med vaginal sex eller som en del af forspil.

Begynd med stille og roligt at føre spidsen af en finger op. Det er vigtigt, at du hele tiden er opmærksom på reaktionen fra din partner.

Det er helt naturligt, at det kræver tilvænning at udvide endetarmsåbningen. Det er forskelligt fra person til person, hvornår vedkommende er klar til at eksperimentere og lege med at få hele fingeren op.

Det er en anderledes følelse at have en finger, en dildo eller en buttplug oppe bagi. Det må aldrig gøre ondt og være forbundet med smerte. Det er normalt, at der kan opleves en følelse af fysisk ’spænding’.

Når du eller din partner nyder det at få en finger eller et sexlegetøj op i numsen, er det et godt tegn på, at der kan leges med analsex.

Brug glidecreme i forbindelse med analsex

Som udgangspunkt gælder det, at des vådere anal sex er, des bedre er det. Der skal bruges en glidecreme, der er med til at gøre oplevelsen friktionsfri og behagelig for begge parter. Om I bruger vand- eller silikonebaseret creme, er op til jer. Der er fordele og ulemper ved begge cremer.

Mens den silikonebaserede creme holder sig fugtig på kroppen igennem længere tid, kan det efterlade en ’fedtet’ hud. Den vandbaserede creme trænger hurtigere ind i huden, og den kan være mere behagelig for jer at bruge, når I ikke skal i bad lige efter sex. Dog vil der være brug for ekstra glidecreme, når I bruger den vandbaserede udgave.

SKRIV DIN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here