I et hvert forhold kan der komme et tidspunkt, hvor alt ikke helt fungerer som det skal. Når den første forelskelse har lagt sig, kan hverdagen hurtigt blive præget af rutiner og miste sin kulør. Måske er der endda kommet børn ind i billedet, der stiller krav om opmærksomhed og flytter fokus væk fra parforholdet. Her kan det hurtigt virke som om forholdet er på vej ned af bakke og kæresten måske er på vej ud af døren. Dette kan der dog gøres noget ved. Føler du, at du og din partner er kommet ind i en ond spiral, hvor hverdagens gøremål tager al energi ud af jeres forhold? Er det der før var magisk og farverigt blevet gråt og kedeligt? Så er det måske på tide at tale med en professionel og få ny inspiration til at finde hinanden både i og udenfor soveværelset.

Sex er noget vi taler om

For nogle kan det være grænseoverskridende at gå til sexolog, fordi sex for de fleste er noget meget privat, der kun deles med en partner og måske en nær ven eller veninde. Hvordan man har det med at tale om sex hænger naturligvis sammen med, hvem man er og sandsynligvis også hvor man kommer fra. Er man eksempelvis fra København eller et andet sted i hovedstadsområdet som fx Lyngby, bliver man med jævne mellemrum bombarderet med seksuelle budskaber i det offentlige rum. Derfor kan det virke som mindre tabubelagt at tale om ens egne udfoldelser udi lagengymnastikken end hvis man eksempelvis kommer fra Vestjylland. Dermed ikke sagt at københavnerne er de eneste danskere, der kan have gavn af at besøge en sexolog. Københavnerne – eller lyngbygenserne for den sags skyld – er nok bare mere åbne overfor muligheden. Fælles for de fleste er dog, at hvis man kommer over blufærdigheden, kan professionel vejledning været netop det, der skal til for at få forholdet tilbage på rette køl.

At finde sig selv i forholdet

Nogle har den opfattelse, at det at gå til sexolog er ensbetydende med at skubbe til sine seksuelle grænser. Selvom en del af forløbet kan handle om at udfordre sig selv og hinanden, er det dog ikke nødvendigvis målet at overskride grænser. Det handler derimod i langt højere grad om at finde sine grænser og lære sig selv og sin partner bedre at kende. Når der opstår problemer i et forhold, er et af symptomerne ofte, at man føler sig misforstået eller har fornemmelsen af, at ens partner er ved at glide fra en. Der er med andre ord tale om at man har mistet noget nærhed og intimitet, og for at genopbygge disse elementer, kan det være en god ide at udforske hinanden igen og på ny lære alle de små detaljer om den anden at kende. Dette gælder i mange dele af forholdet, og en upartisk rådgiver kan ofte være en god støtte – selv når det gælder intimiteten i dobbeltsengen, hvor man kan være en smule tilbageholdene med at spørge andre til råds.

SKRIV DIN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here