Venter din bryllupsdag lige om hjørnet? Hvis du kan svare på dette spørgsmål, har du i det mindste ikke glemt datoen – og det er en meget god start.

Det er nemlig utroligt vigtigt, at vi ikke glemmer vores bryllupsdage. Dette gælder både, hvis vi har været gift i ét år eller 35 år.

Her kan du læse mere om, hvorfor bryllupsdage er så specielle, hvilke vi oftest markerer, og hvordan du kan fejre din bryllupsdag med dit livs kærlighed.

Hvorfor bør vi overhovedet fejre vores bryllupsdage?

Nogle mener, at bryllupsdage er lidt opreklamerede. Men det er ikke sandt. Disse dage er en fantastisk god anledning til at pleje og fejre ens forhold.

På bryllupsdage kan du og din partner sammen se tilbage på de år, I har brugt sammen, og I kan se frem imod mange flere gode år.

Vi bør fejre vores bryllupsdage, fordi de er helt specielle. Brylluppet var den dag, hvor I sagde ”ja” til hinanden. Det var den dag, hvor i erklærede jeres evige kærlighed til hinanden – og det er værd at fejre og mindes.

Disse bryllupsdage markerer vi oftest

Ikke alle bryllupsdage bliver markeret i samme grad. På trods af, at du altid bør fejre din bryllupsdag med din partner, er det ikke alle år, hvor I behøver at invitere til stor fest. Her de bryllupsdage, vi oftest markerer med en stor fest:

  • 12,5 år: Kobberbryllup
  • 25 år: Sølvbryllup
  • 50 år: Guldbryllup

Rigtig mange par bliver heldigvis sammen i lang nok tid til at kunne fejre nogle af disse dage. De romantiske og lykkelige omstændigheder skaber altid rammerne for en fantastisk fest – så du har noget at glæde dig til.

Hvad kan I lave på en almindelig årsdag?

Hvis du og din ægtefælle har været gift i tre år, syv år eller 14 år, er det måske ikke lige tid til en stor fest. Så hvad skal I få tiden til at gå med på disse helt almindelige årsdage? Her kan du få nogle gode ideer. I kan:

  • Tage ud at spise sammen
  • Booke et romantisk hotelophold
  • Forkæle hinanden derhjemme
  • Tage på en rejse sammen
  • Give hinanden gaver
  • … og meget andet

Der er mange måder, hvorpå man kan hygge sig sammen og forkæle hinanden. Når du vil planlægge jeres bryllupsdag, kan du med fordel tænke tilbage på nogle af de gode stunder, I havde i starten af jeres forhold. Var der noget, I ofte lavede sammen? Eller steder I besøgte sammen? Måske kan disse tanker give dig inspiration til, hvad I kan lave på jeres bryllupsdag.

Hvordan kan I fejre kobberbryllup, sølvbryllup eller guldbryllup?

Hvis I er nået frem til den første store fejring, nemlig kobberbrylluppet efter 12,5 år, er I måske ved at planlægge en stor fest – og det er en god ide.

Mange vælger at invitere venner og familie til fest, når de store mærkedage indtræffer. Så kan alle de tidligere bryllupsgæster igen komme og fejre jer og jeres ægteskab. Kærligheden er nemlig værd at fejre – derfor bør I overveje at holde en stor fest.

SKRIV DIN KOMMENTAR

Please enter your comment!
Please enter your name here